Cykelvirksomheden Egedesø har fået monteret 64 AKUART billeder med klassiske cykelbilleder. Billederne er specielt indkøbt renset og optimeret af AKUART's grafikere. Egedesø har fået et smukt visuelt udtryk i deres nye domicil samt fået dæmpet lyden på de mange parallelle vægflader. Se 35 sek. video af det smukke resultat.
IKEA – Taastrup
IKEA Taastrup's nye kontorer har fået 5 kæmpe billeder (240x240) samt 13 standard (120x120) AKUART trykt med egne billeder og tekst. Billederne sørger for god vægabsorption og mindsker såkaldte "stående lydbølger" samt bidrager til god taleforståelighed. AKUART er udvalgt hos IKEA specielt pga. den høje kvalitet. AKUART er også at finde hos IKEA Gentofte. Se den korte film om projektet her.
Helsinge Realskole har fået Earmark Frames på lærerværelset samt AKUART med billeder fra første skoledag. Musiklokalet har fået Earmark Frames, AKUART samt Earmark Boards. Desuden har kontorerne fået Earmark Frames samt Earmark Boards. Alt i alt en totalløsning af skolens akustiske udfordringer. Lærerværelset er et rart sted at være nu, musiklokalet lyder af musik og ikke støj og kontorerne har fået rolige rammer så man kan holde ud at tale i telefon.
Århus Universitet, Institut for Æstetiske Fag har fået AKUART billeder på væggene, da det eksisterende akustikloft ikke var effektivt nok og kantinen ikke var til at føre en samtale i. Motiverne er leveret af Universitetet selv og er sammen med AKUART’s grafiker lavet til smukke lydabsorberende billeder. Motiverne er kunstneriske versioner af chili, basilikum, karse, chokolade mv. Billederne sidder tæt monteret på støjkilden og stopper de “stående lydbølger” mellem parallelle vægge.
Haarslev har fået skærmvægge fra Earmark hvor et AKUART billede er indbygget for, at gøre medarbejderopdelingen mere spændende med produktfotos. Endvidere er der trykt standard AKUART billeder med teknikske fotos som er ophængt diverse steder i virksomheden. AKUART billederne absorberer herved lyd ud fra den enkelte medarbejders plads så den ikke bliver spredt rundt i lokalet. AKUART har bearbejdet alle fotos for at opnå så god kvalitet som muligt.
CBRE Danmark beskæftiger sig med køb og salg af investeringsejendomme. I deres domicil i København har de fået et AKUART XL billede på 120 x 240 med deres eget logo i sort ramme for at dæmpe støjen fra mellemgangen. Endvidere er der blevet monteret Earmark Softpanels på udvalgte vægge og direkte på eksisterende reoler.
Kantinen på Århus Erhvervsakademi rungede og gjorde det ubehageligt og forstyrrende at spise frokost og føre en samtale med kollegaer. 2 AKUART XL på 120 x 240 er blevet monteret i "talehøjde" og på en anden væg er der monteret Earmark Boards. Billederne tager lyden direkte fra støjkilden og modvirker "stående lydbølger" mellem væg og vinduer.
Kunden her havde det klassiske "køkken-alrum" problem. På grund af den store loftshøjde er der blevet opsat 4 loftmoduler samt et stort billede på 120 x 240. Endvidere er der også lavet en stort billede til stuen ved siden af. Kombinationen af de 4 loftmoduler placeret og bare det ene billede har sænket klangen gevaldigt i rummet så man nu kan føre en samtale.
ATP ejendomme har fået AKUART billeder i hele receptionen med porteføljebilleder fra deres projekter. Endvidere er der opsat AKUART billeder i mellemgangen, der dels tjener formålet at dæmpe lyd fra kaffemaskiner, og dels tage støj fra forbipasserende medarbejdere. Flere af billederne er trykt på 40 mm absorbenter som endvidere er sammensat til kæmpe formater. Det viste billede her måler 240 x 240
Maj Invest havde store problemer i deres mødelokaler da de buede vægge skabte en ubehagelig lyd. Netop på grund af væggenes form er der her opsat billeder på 40 x 240 cm der følger buerne rundt. Fotos er Maj Invest egne fra div. porteføljevirksomheder i Afrika. Akustikken er blevet helt i top og der kan nu afholdes møder i fred og ro. Endvidere har AKUART affotograferet kunst på andre kontorer, der med kunstnerens tilladelse er blevet trykt som store billeder på 120 x 180 cm.
Aberdeen Ejendomme har flere gange brugt AKUART til at udsmykke deres domiciler samt kontorlokaler. Aberdeen ejer ejendommen på Vesterbro, der huser Copenhagen Businees Center. I aulaen har AKUART lavet 3 kæmpe billeder på 240 x 240 for at dæmpe de hårde overflader samt skabe et visuelt smukt udtryk. AKUART har endvidere leveret standardbilleder til div. kontorer hos Aberdeen samt lavet kæmpebilleder til deres egen domicil i det gamle Tuborg hus i Hellerup.
Wonderful Copenhagen har fået AKUART billeder overalt på deres kontorer. Københavnermotiver i forskellige størrelser pryder kontorerne samt dæmper støjen fra de mange telefoner og medarbejdere.
IKEA i Gentofte havde problemer med deres trappeopgang, hvor medarbejderne ikke kunne føre en samtale eller tale i mobiltelefon. Problemet blev løst med AKUART billeder, der samtidig pryder væggene med IKEA's historie og målsætninger. Endvidere blev dårlig akustik i kælderen klaret med flotte AKUART billeder. IKEA var yderst tilfredse med kvaliteten, der blev nøje udvalgt blandt mere end 8 tilbud.
Sirius Advokater i København har fået lavet flere billeder til bl.a. deres reception og mødelokaler. Motiverne er leveret af kunden selv, der er fotos af den tidligere ejers produktion, nemlig det Kongelige Teaters systue. Således pryder fotos af gamle skuespiller kostumer nu det klassiske advokatkontor samtidig med at akustikken er i top. Billederne er specielt gode i mødelokaler, hvor koncentrationen skal være i top og hvor hårde møbler og whiteboards ødelægger akustikken.
Engelhardt Konditori på Frederiksberg i København har indrettet café i halvdelen af lokalet med 4 AKUART billeder fra Københavnerserien. Desuden har konditoriet fået monteret en loftsabsorbent over disken. Pga. store vinduespartier og højt til loftet var der en rigtig dårlig akustik og både kunder samt personale fandt det uudholdeligt. Efter monteringen af blot 4 AKUART samt ét loftmodul er der en hyggelig atmosfære i Caféen.
Nyhavn
Privat ejerforening i Nyhavn. Fællesrum hvor akustikken ødelagde fester og møder. Ejerforeningen ønskede et panoramaview af Nyhavn der hvor der ikke var vinduer. Løsningen blev at specialindkøbe dette foto, der giver en effekt af vinduesparti men som samtidig dæmper den dårlige akustik i lokalet. Rammen vist på billedet er ikke en standardramme men en bredere ramme med blød bue.
Café Luna
Café Luna på Christianshavn. Caféen havde en dårlig akustik og gæsterne var generet af støjen fra de andre. 5 AKUART billeder med motiver fra New York og Miami (se PHOTOART) gør nu Caféen mere hyggelig og samtaler drukner ikke i larm fra sidemanden. Desuden får Caféen ofte flere forespørgsler på hvor billederne kan købes pga. de flotte motiver og trykkvaliteten.
Parkering København. Center for parkering i København havde enormt dårlig akustik og pga. de mange kunder de behandler hver dag blev personalet udsat for enormt meget støj.
Det specielle bevaringsværdige loft i den gamle bygning skabte idéen til de 8 billeder. AKUART's fotograf affotograferede de gamle udskæringer i de røde og grønne bjælker og udformede grafisk samme mønster som går igen i loftstrukturen. På den måde er der nu god akustik samtidig med at det smukke gamle loft nu får endnu mere fokus og rummet har fået en smuk helhed.
Belis Bar
Belis bar på Frederiksberg. De store rum med hvælvede lofter skabte store problemer for restaurantens gæster. Kombineret med et akustikloft skabte AKUART et roligt og mere stille miljø. Desuden har de sort hvide billeder af bl.a. restaurantejeren givet et mere personligt præg. Billederne her måler 90 x 120 og er tilpasset med hjælp fra AKUART's grafikere.
ATP huset på Islands Brygge i København. Kæmpe lydabsorberende billeder i specialmål (240 x 120) scannet ud fra originale gamle fotos fra området. 9 kæmpebilleder er med til at sikre god akustik i kantineområdet der er på flere hundrede m2. Billederne hænger i "talehøjde" og dæmper således støj fra bordene inden den farer rundt i hele rummet.
AKUART har endvidere stået for scanning af fotos, billedbehandling samt ophængning.
Privat stue på ca. 70 m2 hvor man ikke kunne føre en normal samtale pga. for meget rumklang. Kunden valgte 3 billeder (2 stk. Mikkel Bock fra vores galleri samt et foto fra egen samling). Rumklangen blev sænket og stående lydbølger mellem de parallelle vægge blev fjernet.
- Et super flot produkt som har gjort en helt utrolig virkning i rummet. Førhen skulle man råbe til hinanden, hvis man var flere end 3 personer. Nu er der blevet meget mere roligt og behageligt samtidig med at billederne er i super høj kvalitet.- Martin Bruun, Østerbro
SCT
IT virksomheden SCT på Chr. Havn havde problemer akustikken til møder samt deres store åbne kontorlandskab, hvor telefonsamtaler forstyrrede de andre medarbejdere. Løsningen blev AKUART billeder samt nogle loftmoduler. SCT ønskede noget helt unikt på væggene og sammen med AKUART og kunstformidlervirksomeden IN SITU blev disse smukke fotos trykt specielt til SCT.
Letz Sushi på Christianshavn fik løst akustikproblemerne med 2 billeder samt et enkelt loftsmodul. Dette gør atmosfæren mere hyggelig og gæsterne kan tale sammen uden at blive generet af for meget støj fra sidemanden.
Lets Sushi har fået trykt deres eget logo fra baseret på vektorgrafik.